Historikk Vestnesvise
Følgende står skrevet om Vestnesvisa, og bakgrunnen for
denne, i : "Molde og Romsdalen, En Reisehåndbog udgivet af Molde og
Romsdals turistforening". Kristiania, I kommission hos Cammermeyers
boghandel, Trykt hos W. C. Fabritius & sønner, 1892. Furlandsmyren (Vestnes kommune i Romsdal) og dens opdyrkning var i sin tid gjenstand for mange underhandlinger, stridigheter og skriverier, offentlige og private. Myrdyrkning var populær den gang her i amtet som ellers i landet. Den, der først henledede opmerksomheden på Vestnesmyren som et felt for nybrydning, var daværende distriktslæge i Romsdal J L Hoffmann, som bragte sagen frem i ”Det Romsdalske practiske Landhuusholdningsselskab”, der allerede i 1840 tilbød lån til at begynde dyrkningen. Konene Ingeborg Øverås var den første, der egenhændig gav sig ikast med myren (1841). Selskabets præses amtmand H M Krohg opfordrede senere sin svigersønn J Jervell til her at tage fat. Denne indkjøbte da flere dele av myren, der tilhørte gårdene Flate, Stokkeland, Faksen, Øverås, Urenog dannede heraf en ny gård, som han kaldte Furland efter Furstanden. Her begyndte han opdyrkningen i 1850, væsentlig efter den da her tillands brugelige metode: grunddigningen; til dels anvendtes også den svenske flåhakning med brænding. Med omkostningerne herved blev uforholdsmæssig store. O g derfor optoges fra 1853 en simplere og billigere dyrkningsmåde, den såkaldte ”bænkning”, der var opfundet af den svenske oberstløitnant Fritz v. Ekensteen. Bekjendt med denne blev J. gjennem den ivrige landmand, ritmester og veimester B L Krohg (død 1861) der selv iverksatte den første myrbænkning på Furland 1853 5/7 med det resultat, at den da nedlagte sæd månedsdagen efter var voxet til 18” høide. Men de lyse udsigter formørkedes snart. Den nye praxis vandt ikke bifald hos de fagmæssige jorddyrkere og forkjetredes navnlig af statsagronom G Åhlstrøm. Det hjalp verken, at Ekensteen personlig ledede en myrbænkning på Furland eller, at H. K. H. vicekongen, kronprins Karl (XV), under sin Norgesreise i 1856 aflagde et besøg hos J. på Furland og tog de udførte arbeider og deres resultater i øiensyn (cfr. ”Vestnesvisen”). Økonomiske vanskeligheder optånede sig over myrens skjøre grund, og denne gav efter for trykket. Kun få og ringe spor er levende om hin travle Furlands-id. Ti klager en ”Tumbresokning” (=tommerfjording, in casu = regjeringsadvokat Chr. Lasson) i ”Vicekongens Modtagelse af Presten i Vestnes” ( så lyder den berømte ”Vestnesvises” originale tittel): På Vestnes er det stille nu igjen san ! kanhænde 1000 år pånyt går hen san, inden kongesønner Vestnesbygden lønner med besøg som fyrste å som ven san - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
|
|